Aktiv Kropspleje

 Hjælp til selvhjælp
Lær at tage ansvar for din egen krop


Vores krop skal kunne bevæges med velvære og fornøjelse. Det betyder, at musklerne skal være fri for inflamationer (skader) og ødemer (væske-ansamlinger). Når musklerne er smidige og i deres naturlige tilstand, danner de et bærende og beskyttende panser omkring knogler og led. Det betyder, at ledene har mulighed for optimal ernæring, hvorved slid på ledflader og diskus-skiver minimeres. For at opnå denne balance er  behandling af senetenene meget ofte et yderst effektivt redskab.

Vi får i dag nemt skader i kroppen. Derfor burde vi bruge mere tid på at pleje og passe godt på den. Ideelt burde vi lave fysiske øvelser med mellemrum igennem hele dagen samt sikre, at vores ryg har det godt, inden vi går i seng.

Vi skal lære at passe kroppen og bevæge os rigtigt. Det indebærer også, at vi aflærer dårlige bevægelsesvaner. At slippe af med gamle og dårlige vaner og forkert brug af kroppen kan være et hårdt arbejde, men det er værd at kæmpe for.

Vi skal lære at passe godt på vores krop - ikke først når det gør ondt og er gået galt, men helst inden, således at vi er frie, glade mennesker uden unødvendige smerter.

Mine behandlinger tager udgangspunkt i Hjælp til selvhjælp. Ved hjælp af zonediagnosticering, senetenestimulation, dynamisk massage og holdningskorrektion fjerner vi den overbelastning eller holdningsfejl, der er årsag til skader og smerter.

I forbindelse med behandlingerne underviser jeg i bevægelseslære, løfteteknik og korrekt holdning, ligesom vi gennemgår de daglige øvelser, du selv skal lave derhjemme; øvelser som i fremtiden holder skader og smerter væk.

Tag kroppens signaler alvorligt

Følelse af ubehag, træthed og smerter er signaler, der skal advare os om, at vi belaster kroppen for meget eller forkert. Tag derfor altid signaler alvorligt og reager på dem.

Tilrettelæg din dag, så variation og bevægelse indgår naturligt i løbet af dagen. Skift mellem forskellige gode arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser. Skift imellem tunge og lette opgaver og hold mange korte pauser.

Rygsøjlen

Rygsøjlen er det bærende element i ryggen. Den sørger for både stabilitet og bevægelse i vores krop. Når man står op holdes rygsøjlen i sin naturlige stilling. Set fra siden skal den være S-formet. Set forfra er den helt lige. Naturligt nakkesvaj og lændesvaj gør, at trykket på rygsøjlen fordeles ligeligt på alle ryghvirvler, så overbelastning af en enkelt hvirvel undgås.

I fagsprog siger man, at ryggen er i sin "lodde linie".

Rygsøjlen beskytter rygmarven, som indeholder nerver, der forløber mellem hjernen og kroppen. Hvis rygsøjlen ikke er i sin "lodde linie" spænder kroppen op, fordi signalerne fra hjernen til kroppens muskler og organer ikke kan bevæge sig frit imellem nervetrådene. Når kroppen spænder op udvikles der skader, der efterhånden bliver kroniske med kriniske smerter til følge.

Langt hovedparten af skader og smerter i bevægeapparatet skyldes forkerte bevægelser og fejlstilling i ryggen.

 

 

 behandling

I Aktiv Kropspleje arbejder patienten og jeg målretttet mod at fjerne smerterne og grunden til smerterne ved hjælp af en særlig dynamisk massage, afspændende hjemmeøvelser og holdningskorrektion

Erfaringen viser, at næsten alle patienter, der kommer til mig med skader og smerter straks mærker forbedring i tilstanden og i løbet af en periode vil skader og smerter som regel forsvinde

 gymn

Gymnastik for patienter og andre, der er interesseret i at holde sig i form på den helt rigtige måde.

Gymnastikken foregår i Thorsborg Forsamlingshus i Store Torøje.